EKSEMPEL P\u00c5 EN NEUROFYSIOLOGISK MODEL, SOM INKLUDERER DEN CENTRALE DEL AF DET AUDITIVE SYSTEM<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/lydro.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/mcFerran-1024x376.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
TROMMEHINDE OG MELLEM\u00d8REKNOGLER<\/strong> \u00d8RESNEGL (COCHLEA)<\/strong><\/p>\n\n\n\n I \u00f8resneglen sidder frekvenserne bas, mellem og diskant. N\u00e5r vi er nyf\u00f8dte h\u00f8rer vi fra 125 Hz til 20.000 Hz. Den normale h\u00f8relse foreg\u00e5r p\u00e5 den m\u00e5de, ved at mellem\u00f8rets mekaniske energi, hvor stigb\u00f8jlen trykker p\u00e5 det ovale vindue ind til cochlea, udbreder en trykb\u00f8lge i det v\u00e6skefyldte hulrum , hvor vi har ydre h\u00e5rceller og indre h\u00e5rceller. <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n FILTRERING OG M\u00d8NSTERGENKENDELSE<\/strong><\/p>\n\n\n\n N\u00e5r Lyden registreres gennem \u00b4filtering og m\u00f8nstergenkendelse\u00b4. og ikke anses for at v\u00e6re farlig vil den ignoreres uden effekt. \u2013 hvis lyden derimod opfattes farlig, sendes der beskeder til det limbiske system. (Derfor er der nogle, der faktisk har tinnitus uden at blive generet – lyden registreres som ikke farlig). DET<\/strong> AUTONOME NERVESYSTEM<\/strong> <\/p>\n\n\n\n EN ANDEN FORKLARING<\/strong><\/p>\n\n\n\n En anden forklaring p\u00e5 tinnitus, som oftest opleves af folk med h\u00f8reneds\u00e6ttelse kan v\u00e6re, at tinnitus skyldes en automatisk forst\u00e6rkningskontrol i centralnervesystemet, som for\u00e5rsager \u00f8get f\u00f8lsomhed ved frav\u00e6r af lyd (HAZELL, 1987)(frav\u00e6r af lyd er h\u00f8reneds\u00e6ttelse). Derfor oplever mange med h\u00f8reneds\u00e6ttelse, at tinnituslyden g\u00e5r i baggrunden eller forsvinder, n\u00e5r de f\u00e5r h\u00f8reapparat. Kroppens alarmsystem pr\u00f8ver alts\u00e5 ved hj\u00e6lp af tinnitus at fort\u00e6lle os, at vi ikke h\u00f8rer godt.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n<\/div>\n\n\n\n <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n <\/p>\n<\/div>\n\n\n\n <\/p>\n<\/div>\n\n\n\n <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n LYDRO – VED PIA LUND<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n <\/p>\n<\/div>\n\n\n\n No posts were found.<\/p>\n\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n
Den f\u00f8rste del af kroppen som modtager lyd er vores ydre \u00f8re, der modtager alt, hvad vi h\u00f8rer. Lydene vi registrerer, g\u00e5r igennem \u00f8regangen, rammer trommehinden som bev\u00e6ger sig. I mellem\u00f8ret har vi kroppens mindste knogler (malelus, incus og stapes) som er fastgjort p\u00e5 trommehinden. N\u00e5r du h\u00f8rer s\u00e6ttes en bev\u00e6gelse i gang og pga. \u00f8reknoglerne sker der en v\u00e6gtstangsenergi da de 3 sm\u00e5 knogler s\u00e6ttes i bev\u00e6gelse, hvilket giver os en energi p\u00e5 ca. 25 dB SPL.<\/p>\n\n\n\n
DET LIMBISKE SYSTEM<\/strong>
Det er den f\u00f8lelsem\u00e6ssige del af hjernen og den bevidste del af hjernen. Der sender besked til det autonome nervesystem.<\/p>\n\n\n\n
Det er det autonome nervesystem, som styrer ubevidste og ufrivillige funktioner som kamp- og flugtreaktioner. Beskeden vil herefter blive sendt tilbage til det limbiske system (alts\u00e5 den bevidste del af hjernen). Den bevidste hjerne vil s\u00e5 gradvist blive mere og mere opm\u00e6rksom p\u00e5 den generende lyd. jo mere den bliver opm\u00e6rksom p\u00e5 lyden, jo mere f\u00f8lsom bliver oplevelsen af tinnitus som beskrives via filtrering og m\u00f8nstergenkendelse.<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n